Hjem Museum Historie Teknik Ture Billeder Patenter Artikler Om klubben Kalenderen Gode links Køb/Salg

DK/UK

Knallertens historie. Af: Erik Nurup

Mennesket har altid ønsket at komme hurtigere fra sted til sted. Først gående, og efter hjulets opfindelse på mange forskellige måder. Med opfindelsen af en motor (damp-, benzin- eller dieseldrevet) var grundlaget lagt for at komme rundt uden større fysiske anstrengelser.

-

Gottlieb Daimlers motorcykel fra 1885 betragtes i det meste motorlitteratur som den første fremstillede motorcykel, men det er den franske som vises herover, der kom først. Den er udstillet på museet L`ile De France i Paris.

Når man skal se på knallertens udvikling kan man ikke komme uden om motorcyklen, da knallerten både er stamfader til og til dels også barn af motorcyklen; idet de første tohjulede motordrevne køretøjer var trædecykler med pedaler, uden affjedring og trukket af en forbrændingsmotor.

-

De første motorer var store i kubikindhold, men havde en lav ydelse på ca. 0,5-2 hestekraft. Det vil sige nogenlunde samme ydelse som en moderne lovlig 30 km/t knallert.

-

Det første tohjulede motordrevne køretøj var en fransk motorcykel

Pierraux Michaux.

Fremstillet i Paris i 1869, med en en-cylindret 34 ccm motor og kraftoverføring med rem fra svinghjulet til en remskive på baghjulet.

Køretøjet vejede 62 kg.

Teknikken i de første motorer var ikke udviklet nok, så køretøjerne blev for tunge og derfor var det bilerne der kom først med udvikling af motorerne, da de kunne bære en større vægt.

-

Omkring århundrede skiftet 1900, kom der brugbare løsninger til tohjulede køretøjer. Det var påhængsmotorer som Zedel og Motosacohe fra Schweiz i 1901, Cyklon fra Tyskland i 1902 og GEM i Danmark i 1904 bare for at nævne et par eksempler.

-

Der blev satset mest på udvikling af motorcyklerne, og op mod 1. verdenskrig troede man at datidens knallerter (cykler med hjælpemotorer) havde udspillet deres rolle.

-

Billedet tv. er venligst udlånt af

Bernique fra Frankrig.

Han driver en hjemmeside, som udelukkende omhandler rulletrækkere. Se den her

Motoren fra 1921 er en 13 kg tung 4 takter som skulle yde 1,25 hk ved 2500 o/min.

-

-

Kraftoverføringen fra motor til hjul var også meget varierende: Drivrulle mod dæk, remtræk, kædetræk, rem/kædetræk. tandhjulstræk, kardantræk eller hjælpehjul.

Men allerede i 1921 begyndte knallerten igen at dukke op i form af cykler med hjælpemotorer. Motorerne var for det meste totaktsmotorer, men der var også firtaktsmotorer og enkelte diesel lignende motorer.

Der blev eksperimenteret meget med placeringen af motoren, men efterhånden nåede man frem til to kategorier: Cykler med hjælpemotoren monteret over for- eller baghjul, og ”minimotorcyklen” med motoren monteret på kranken.

Stellene blev kraftigere og lavet enten af en solid svejst rørkonstruktion eller et presset svejst pladestel.

Tabellen herunder giver et godt overblik over de forskellige fabrikaters motor monteringer og transmissioner

1 Rulletræk på baghjul
Diesella	dansk	1949
BFC Trollet	dansk	1950
Bamtam	dansk	1950
Jet	dansk	1951
Cyclex	engelsk	1949
2 Rulletræk på forhjul
Velo Solex	fransk	1946
Berini	hollandsk	1949
Le Poulain	fransk	1949
Mocyc	engelsk	1952
BFC Finette	dansk	1955
Velo Vap	fransk	1964
3 Remtræk/kædetræk direkte til baghjul
Victoria FM38	tysk	1946
Ergo	tysk	1950
4 Remtræk/kædetræk direkte til forhjul
Colibri	svensk	1920
Rex	tysk	1950
Diem	fransk	1954
Mustad scooter	dansk	1954
5 Monteret ved krank m/rulletræk til baghjul
Lohmann	tysk	1949
Ilo	tysk	1951
BFC Rulette	dansk	1955
Diesella 314	dansk	1953
Wooler 160 std.	dansk	1955
6 Krankmonteret med remtræk til baghjul
Lion	dansk	1953
Diesella 314	dansk	1953
BFC Libelle scooter	dansk	1957
Cyclaid	engelsk	1951

7 Krankmonteret med kædetræk til baghjul
BFC Stafette	dansk	1952
SCO	dansk	1952
Puch	østrígsk	1955
Wooler 149 spec.	dansk	1956
NSU Quickly	tysk	1954
Mobylette	fransk	1953
8 Baghjulsmonteret direkte træk på baghjul
Opel	tysk	1916
Vap	fransk	1946
Fichtel & Sachs	tysk	1949
Cyclemaster	engelsk	1950
BSA motorwheel	engelsk	1950
Honda	japansk	1971
10 Forhjulsmonteret direkte træk på forhjul
Wingwheel	engelsk	1951
Norddap	tysk	1951
11 Kardantræk
Solex 6000	fransk	1972
12 Hjælpehjul
LFG Schiebrad	tysk	1920
Briggs & Stratton	engelsk	1920
Johnson motorhjul	US	1917
13 Monteret i stel over krank m/træk på baghjul
Honda P25	japansk	1946
Cyklemotor	engelsk	1920
EBE	svensk	1920
14 Rygmonteret propel
Set i motorblad	tysk	1953

I Danmark kørte der knallerter før 1.verdenskrig og grunden til at udviklingen dengang ikke gik så stærkt, var dels de dårlige veje og køretøjernes manglende affjedring, og dels myndighedernes betænkelighed ved en forøgelse af trafikmængden og forøgelse af hastigheden. Der blev også lagt en del restriktioner og afgifter på køretøjerne og det var med til at stoppe udviklingen.

Men efter 2. verdenskrig kom der igen gang i udviklingen af knallerten, på grund af importrestriktioner på køretøjer og rationering af benzin; men der var et stort behov for et billigt, driftsøkonomisk køretøj og markedet var stort, hvilket kan ses af antallet af knallerter gennem årene

Knallertsalget i Danmark

1950 - 7000 cykler med hjælpemotorer.

1952 - 7400 knallerter.

1956 - 250000 knallerter.

1975 - 459000 knallerter.

1979 - 255000 knallerter.

1985 - 145000 knallerter.

1990 - 83000 knallerter.

1993 - 6000 knallerter.

De første knallerter i Danmark var underlagt de samme regler og love som letvægts motorcykler. De måtte køre 60 km/t og skulle indregistreres. Føreren skulle være fyldt 18 år og have et førerbevis. Men i løbet af kort tid blev reglerne for knallerter lavet om, så hastigheden blev begrænset til 30 km/t. Den skulle ikke indregistreres men kun forsikres. Aldersgrænsen blev sænket til 16 år og der krævedes ikke førerbevis.

På den tekniske side blev kravene skærpet af hensyn til sikkerheden. Der blev krav om typegodkendelse af forgafler (TU nummer) og motorernes begrænsede hastighed gjorde, at der også blev lavet en typegodkendelse (TU-M nummer) af den enkelte motor. Så fra at være en spinkel cykel med hjælpemotor blev knallerten til et solidt hverdagskøretøj for mange mennesker.

Der var i 1950'erne og ind i 1960'erne en stor egenproduktion af knallerter herhjemme. Der var mange små og store producenter, hvoraf nogle lavede alle dele selv, mens andre fremstillede stel og brugte andres motorer såvel danske som udenlandske. Nogle var kun samlefabrikker der byggede knallerterne på licens, og derudover var der en import af forskellige knallertmærker. Eksempler: Rent danske: Bantam, Diesella, BFC, Wooler, ICM og SCO.

-

Dansk/udenlandsk: Derby, Everton, CFA; Bygget på licens: Berini, Ergo, Mobylette, VeloSolex, Express; Importeret: Puch, Zündapp, Victoria, Kreidler, NSU, Motobecane.

Den nye Bantam 1951 Cyclemotor - det er luxusmotoren

Der var mange små fabrikanter der aldrig nåede at fremstille mere end nogle få eksemplarer inden de lukkede, og med tiden blev konkurrencen fra udlandet så stor, at produktionen af knallerter i Danmark stoppede, og som det kan ses er antallet af knallerter gennem tiden faldet. Dette transportmiddel har i nogle år ført en hensygnende tilværelse; men med indførelsen af 45 km/t knallerten ser ud til at have haft en lidt afsmittende virkning på antallet af nye 30 km/t knallerter, men om det holder det må tiden vise.