Hjem  Museum  Historie  Teknik  Ture  Billeder  Patenter  Artikler  Om klubben  Kalenderen  Gode links  Køb/Salg

-

DK/UK

Knallertens historie. Af: Erik Nurup

Mennesket har altid ønsket at komme hurtigere fra sted til sted. Først gående, og efter hjulets opfindelse på mange forskellige måder. Med opfindelsen af en motor (damp-, benzin- eller dieseldrevet) var grundlaget lagt for at komme rundt uden større fysiske anstrengelser.

første-motorcykel

-

Gottlieb Daimlers motorcykel fra 1885 betragtes i det meste motorlitteratur som den første fremstillede motorcykel, men det er den franske som vises herover, der kom først. Den er udstillet på museet L`ile De France i Paris.

Når man skal se på knallertens udvikling kan man ikke komme uden om motorcyklen, da knallerten både er stamfader til og til dels også barn af motorcyklen; idet de første tohjulede motordrevne køretøjer var trædecykler med pedaler, uden affjedring og trukket af en forbrændingsmotor.

-

De første motorer var store i kubikindhold, men havde en lav ydelse på ca. 0,5-2 hestekraft. Det vil sige nogenlunde samme ydelse som en moderne lovlig 30 km/t knallert.

-

Det første tohjulede motordrevne køretøj var en fransk motorcykel

Pierraux Michaux.

Fremstillet i Paris i 1869, med en en-cylindret 34 ccm motor og kraftoverføring med rem fra svinghjulet til en remskive på baghjulet.

Køretøjet vejede 62 kg.

Cyclotracteur_579

 

Teknikken i de første motorer var ikke udviklet nok, så køretøjerne blev for tunge og derfor var det bilerne der kom først med udvikling af motorerne, da de kunne bære en større vægt.

-

Omkring århundrede skiftet 1900, kom der brugbare løsninger til tohjulede køretøjer. Det var påhængsmotorer som Zedel og Motosacohe fra Schweiz i 1901, Cyklon fra Tyskland i 1902 og GEM i Danmark i 1904 bare for at nævne et par eksempler.

-

Der blev satset mest på udvikling af motorcyklerne, og op mod 1. verdenskrig troede man at datidens knallerter (cykler med hjælpemotorer) havde udspillet deres rolle.

-

Billedet tv. er venligst udlånt af

Bernique fra Frankrig.

Han driver en hjemmeside, som udelukkende omhandler rulletrækkere.

 

Motoren fra 1921 er en 13 kg tung 4 takter som skulle yde 1,25 hk ved 2500 o/min.

-

Motorplacering

-

Kraftoverføringen fra motor til hjul var også meget varierende: Drivrulle mod dæk, remtræk, kædetræk, rem/kædetræk. tandhjulstræk, kardantræk eller hjælpehjul.

Men allerede i 1921 begyndte knallerten igen at dukke op i form af cykler med hjælpemotorer. Motorerne var for det meste totaktsmotorer, men der var også firtaktsmotorer og enkelte diesel lignende motorer.

Der blev eksperimenteret meget med placeringen af motoren, men efterhånden nåede man frem til to kategorier: Cykler med hjælpemotoren monteret over for- eller baghjul, og ”minimotorcyklen” med motoren monteret på kranken.

Stellene blev kraftigere og lavet enten af en solid svejst rørkonstruktion eller et presset svejst pladestel.

Tabellen herunder giver et godt overblik over de forskellige fabrikaters motor monteringer og transmissioner

1 Rulletræk på baghjul

Diesella

dansk

1949

BFC Trollet

dansk

1950

Bamtam

dansk

1950

Jet

dansk

1951

Cyclex

engelsk

1949

 

 

 

2 Rulletræk på forhjul

Velo Solex

fransk

1946

Berini

hollandsk

1949

Le Poulain

fransk

1949

Mocyc

engelsk

1952

BFC Finette

dansk

1955

Velo Vap

fransk

1964

 

 

 

3 Remtræk/kædetræk direkte til baghjul

Victoria FM38

tysk

1946

Ergo

tysk

1950

 

 

 

4 Remtræk/kædetræk direkte til forhjul

Colibri

svensk

1920

Rex

tysk

1950

Diem

fransk

1954

Mustad scooter

dansk

1954

 

 

 

5 Monteret ved krank m/rulletræk til baghjul

Lohmann

tysk

1949

Ilo

tysk

1951

BFC Rulette

dansk

1955

Diesella 314

dansk

1953

Wooler 160 std.

dansk

1955

 

 

 

6 Krankmonteret med remtræk til baghjul

Lion

dansk

1953

Diesella 314

dansk

1953

BFC Libelle scooter

dansk

1957

Cyclaid

engelsk

1951

7 Krankmonteret med kædetræk til baghjul

BFC Stafette

dansk

1952

SCO

dansk

1952

Puch

østrígsk

1955

Wooler 149 spec.

dansk

1956

NSU Quickly

tysk

1954

Mobylette

fransk

1953

 

 

 

8 Baghjulsmonteret direkte træk på baghjul

Opel

tysk

1916

Vap

fransk

1946

Fichtel & Sachs

tysk

1949

Cyclemaster

engelsk

1950

BSA motorwheel

engelsk

1950

Honda

japansk

1971

 

 

 

10 Forhjulsmonteret direkte træk på forhjul

Wingwheel

engelsk

1951

Norddap

tysk

1951

 

 

 

11 Kardantræk

Solex 6000

fransk

1972

 

 

 

12 Hjælpehjul

 

 

LFG Schiebrad

tysk

1920

Briggs & Stratton

engelsk

1920

Johnson motorhjul

US

1917

 

 

 

13 Monteret i stel over krank m/træk på baghjul

Honda P25

japansk

1946

Cyklemotor

engelsk

1920

EBE

svensk

1920

 

 

 

14 Rygmonteret propel

Set i motorblad

tysk

1953

I Danmark kørte der knallerter før 1.verdenskrig og grunden til at udviklingen dengang ikke gik så stærkt, var dels de dårlige veje og køretøjernes manglende affjedring, og dels myndighedernes betænkelighed ved en forøgelse af trafikmængden og forøgelse af hastigheden. Der blev også lagt en del restriktioner og afgifter på køretøjerne og det var med til at stoppe udviklingen.

Men efter 2. verdenskrig kom der igen gang i udviklingen af knallerten, på grund af importrestriktioner på køretøjer og rationering af benzin; men der var et stort behov for et billigt, driftsøkonomisk køretøj og markedet var stort, hvilket kan ses af antallet af knallerter gennem årene

Knallertsalget i Danmark

1950 - 7000 cykler med hjælpemotorer.

1952 - 7400 knallerter.

1956 - 250000 knallerter.

1975 - 459000 knallerter.

1979 - 255000 knallerter.

1985 - 145000 knallerter.

1990 - 83000 knallerter.

1993 - 6000 knallerter.

De første knallerter i Danmark var underlagt de samme regler og love som letvægts motorcykler. De måtte køre 60 km/t og skulle indregistreres. Føreren skulle være fyldt 18 år og have et førerbevis. Men i løbet af kort tid blev reglerne for knallerter lavet om, så hastigheden blev begrænset til 30 km/t. Den skulle ikke indregistreres men kun forsikres. Aldersgrænsen blev sænket til 16 år og der krævedes ikke førerbevis.

På den tekniske side blev kravene skærpet af hensyn til sikkerheden. Der blev krav om typegodkendelse af forgafler (TU nummer) og motorernes begrænsede hastighed gjorde, at der også blev lavet en typegodkendelse (TU-M nummer) af den enkelte motor. Så fra at være en spinkel cykel med hjælpemotor blev knallerten til et solidt hverdagskøretøj for mange mennesker.

Solex

Der var i 1950'erne og ind i 1960'erne en stor egenproduktion af knallerter herhjemme. Der var mange små og store producenter, hvoraf nogle lavede alle dele selv, mens andre fremstillede stel og brugte andres motorer såvel danske som udenlandske. Nogle var kun samlefabrikker der byggede knallerterne på licens, og derudover var der en import af forskellige knallertmærker. Eksempler: Rent danske: Bantam, Diesella, BFC, Wooler, ICM og SCO.

-

Dansk/udenlandsk: Derby, Everton, CFA; Bygget på licens: Berini, Ergo, Mobylette, VeloSolex, Express; Importeret: Puch, Zündapp, Victoria, Kreidler, NSU, Motobecane.

 

Bantam-motor

Den nye Bantam 1951 Cyclemotor - det er luxusmotoren

Der var mange små fabrikanter der aldrig nåede at fremstille mere end nogle få eksemplarer inden de lukkede, og med tiden blev konkurrencen fra udlandet så stor, at produktionen af knallerter i Danmark stoppede, og som det kan ses er antallet af knallerter gennem tiden faldet. Dette transportmiddel har i nogle år ført en hensygnende tilværelse; men med indførelsen af 45 km/t knallerten ser ud til at have haft en lidt afsmittende virkning på antallet af nye 30 km/t knallerter, men om det holder det må tiden vise.